På festivalerne og spillestederne bliver der gjort en indsats for at hjælpe teenagere til at håndtere alkoholen hensigtsmæssigt.
Det er Sundhedsstyrelsen og Dansk Live, der for 9. år i træk står bag kampagnen ”Mindre druk. Mere fest”.
Kampagnen er både rettet mod barpersonale, der skal sørge for at overholde udskænkningsreglerne og passe på
de unge, og mod forældrene, der skal tage snakken med deres teenagere, så de er klædt på til at tage på festival.





UNGE OG ALKOHOL


Hvordan er det med unge og deres alkoholforbrug? Og hvad skal
forældre stille op? Det kan være vanskeligt at skelne mellem myter og fakta.
Men hvad tror du?

Klik på billederne af myterne og få svaret.







Myte 1: UNGE DRIKKER HJEMME

Svar: FALSK
Teenagere, der får tilbudt alkohol derhjemme af deres forældre, begynder at drikke tidligere, og de
drikker mere, når de er ude – sammenlignet med teenagere, som ikke har fået alkohol hjemme.

Kilde: Sundhedsstyrelsen








Myte 2: GRÆNSER

Svar: FALSK
Teenagere drikker mindre, hvis deres forældre tydeligt siger, at de først må drikke alkohol, når de bliver 16 år
- sammenlignet med teenagere, hvis forældre accepterer, at de drikker tidligere. Forældres mening betyder
altså noget, selv om det måske ikke altid føles sådan, når man taler med sin teenager om alkohol.

Kilde: Sundhedsstyrelsen








Myte 3: STOFFER

Svar: FALSK
Tal viser, at det er blandt de unge, der ryger og ofte drikker sig fulde, at der også eksperimenteres
med andre stoffer. Det gælder både hash og stimulerende stoffer.

Kilde: Sundhedsstyrelsen








Myte 4: TIDLIGERE


Svar: FALSK
Størstedelen af dem, der i dag er mellem 15 og 20 år angiver, at de var 15-16 år, da de første gang drak
alkohol, mens størstedelen af dem, der i dag er mellem 21 og 25 år angiver, at de kun var 13-14 år,
da de første gang fik alkohol.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse








Myte 5: VERDENSREKORD


Svar: SANDT
I WHO’s seneste undersøgelse fra 2012 var Danmark det land, hvor flest 15-årige har været fulde
mere end to gange – sammenlignet med 40 andre lande fra hele verden. I Danmark drikker flere
end halvdelen af de 15-årige sig fulde, mens det i Norge og Sverige kun er omkring en fjerdedel.

Kilde: WHO








Myte 6: HVER FJERDE

Svar: SANDT
Blandt unge mellem 15 og 20 år har 1 ud af 10 aldrig drukket en hel genstand, og 1 ud af 4 har aldrig
været fuld.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse








Myte 7: FALDENDE


Svar: SANDT
Færre unge drikker i dag over Sundhedsstyrelsen genstandsgrænse, sammenlignet med tidligere.
I 2013 drak 28 % af de 16-24-årige mænd mere end anbefalet. I 2010 var det 38 %. I 2013 drak
37 % af de 16-24-årige piger mere end anbefalet. I 2010 var det 42 %.

Kilde: Sundhedsstyrelsen








Myte 8: DRIKKER IKKE

Svar: SANDT
Andelen af unge der ikke drikker alkohol hver uge er steget. I 2010 drak ca. en femtedel af de
16-24-årige ikke alkohol hver uge. I 2013 gælder det ca. en fjerdedel.

Kilde: Sundhedsstyrelsen



VIL DU VIDE MERE?
Faktaark: Facts og gode råd til den svære samtale
Pressemeddelelse: Gode festivalråd til teenageforældre
9 råd før din festival


Læs mere om den samlede indsats